Nyt Dansk Forlag

Nyt Dansk Forlag og Forlaget Skrifola A-S ejedes begge af Jørgen Lademann.
Da Skrifola begyndte at udgive serien 'Lommeromanen', blev de forskellige små specialserier hos de to forlag lukket, idet 'Lommeromanen' åbenbart fra starten var planlagt som en serie med blandede changrer (i lighed med f.eks. den amerikanske serie 'Pocket Books').

BOB MORAN BØGERNE. Der udkom 10 titler. Alle er skrevet af Henri Verne.

COYOTE. Der udkom lidt over 40 numre. Alle er skrevet af J. Mallorqui.

FREMTIDSROMANEN. En science-fiction serie, der udkom i 1957 og 1958.

MYSTERIEBØGERNE. En kriminalserie, der startede i marts 1958. Fra og med fjerde bind overgik udgivelsen til Forlaget Skrifola og serien indgik i dette forlags serie "Lommeromanen". Hvis man kigger på ryggen af titlerne i serien får man, som følge deraf, den pudsige nummerering: K1, K2, K3, K55 og videre til K60.

ROMAN-BØGERNE er en kortlivet serie på i alt 6 titler, der alle udkom i 1958.